Hvem er jeg ?

Mit navn er Tina Nesting , og jeg er uddannet RAB godkendt zoneterapeut i 2016 fra Zoneterapeutskolen i Kolding, og har de sidste 6 år haft egen klinik på min hjemmeadresse i grejsdalen.

Jeg er nysgerrig og søger hele tiden ny viden indenfor mit fag, både fordi jeg syntes det er spændende, og fordi det er forudsætningerne for, at kunne hjælpe og forstå mine klienter bedst mulig.

Jeg har løbende taget kurser i :

  • Psykisk førstehjælp
  • Systembehandling ud fra Meridianerne og De 5 elementer
  • Zoneterapi og akupressur til børn, gravide og fødende
  • Muskelrefleks zoneterapi
  • Ansigtsdiagnose

Hvorfor blev jeg zoneterapeut ?

Jeg er oprindelig uddannet beklædningsoperatør fra Tekocentret i Herning, men da syerske er en uddøende race, og det ikke er let at få job indenfor faget, besluttede jeg mig for, i en moden alder, at det nu var på tide, at ” ryste posen “, og gå i gang med uddannelsen som zoneterapeut.

Da min mor er zoneterapeut, og jeg altid har interesseret mig for det alternative, lå det ikke fjernt for mig, at det lige præcis var den vej jeg skulle gå.

Jeg nyder selv at få zoneterapi, og håber, at flere får øjnene op for denne blide , men effektive behandlingsform.

Desuden er jeg meget udadvendt, og kan lide, at have med mennesker at gøre, og jeg syntes det er berigende, at kunne hjælpe sine medmennesker, og se hvor meget de slapper af og nyder behandlingen.

Som alternativ behandler, mener jeg, at et samspil mellem den etablerede “lægeverden” og den alternative, på alle måder vil være at fortrække for både klienter og patienter.